Det med småt & FAQ

Nordens førende specialværksted for reparation af carbon/kulfiber

Nyt liv til cykler, der har fået én på skalllen...

Betingelser, garantier og spørgsmål

Ud fra modtaget billedmateriale eller ved syn på vores adresse, gives et tilbud før reparation.

Ved indlevering skal emnet være helt afmonteret og rengjort. Lejer og indvendig kabelføring kan blive siddende. Eventuelle afmonteringer og rengøring vil blive faktureret. Vi foretager ingen efterfølgende monteringer eller justeringer. Vore priser er ab værksted inkl. moms og lakarbejde.

 

Finish: Carbonstrukturer skal altid overfladebehandles for at undgå fugt- og UV-nedbrydning. Vores malerafdeling arbejder både med airbrush og PVC-applicationer. Slutlakken er acrylfernis for at få en overflade, som kan arbejde med de vridninger, der forekommer i et cykelstel under brug. Overfladen er gennemhærdet og kan poleres efter 14 dage. Resultatet kommer så tæt på originalen som muligt, men variationer kan dog forekomme, især i lyse lakområder, perlemor og metallic, samt synlige vævninger. Rengøring: Alm. sæbevand og en blød børste/klud. Tåler ikke højtryksrens eller opløsningsmidler.

Reparationstiden beregnes fra modtagelse af emnet. Alt reparationsarbejde på værkstedet er 100% håndarbejde, så den forventede arbejdstid er en vurdering ud fra, hvad der i forvejen ligger af opgaver når vi modtager det nye emne.

Du får direkte besked, når arbejdet er udført.

Alt arbejde udføres mod betaling ved afhentning (kontant eller Dankort), eller indbetaling før afsendelse.

Garanti på reparation af carbon-skader.

Carbon-rep & Diisign tester in-house alle reparationer før overfladebehandling og udlevering.

Emnerne skal minimum leve op til samme krav som emnet havde oprindeligt, med mindre der specifikt er taget forbehold for andet i skriftligt tilbud.

Vores test bliver udført efter løbende samarbejde med Teknologisk Institut Århus.

 

Garantiens omfang:

Carbon-rep yder 12 måneders garanti på alle carbon-reparationer og (pr. 1. august 2016) op til 2 års garanti på carbon-reparationer udført på ikke fleksible dele af rammen, og er gældende fra fakturadato.

Garantien dækker re-reparation af samme emne og kan ikke ændres til kontant betaling/økonomisk erstatning.

Garantien bortfalder ved videresalg eller ændringer i struktur eller overflade.

 

Dokumentation:

Garantireparationer udføres kun mod forevisning af faktura med påført garantiperiode - alternativt faktura og skriftligt tilbud omfattende garantibetingelser og periode.

 

Hvad er omfattet af garantien:

Garantien omfatter selve carbon-reparationen og kun denne.

Garantien er gældende ved korrekt brug og vedligehold.

Vi forbeholder os ret til at re-reparere defekte rammer og gafler.

 

Hvad dækker garantien ikke:

Garantien dækker ikke ved pludseligt opståede ydre påvirkninger, fx slag, slid og tryk, samt ved eventuelle følgeskader i forbindelse med andre fremtidige skader på samme emne.

Skader forårsaget af ukorrekt brug, manglende vedligehold osv, styrt og overbelastinger, overspænding, modificering af forgaffel eller påmontering af yderligere produkter er alle undtaget af garantien.

Lakskader samt skader efter hop eller overbelastninger er ligeledes ikke dækket af garantien.

Carbon-rep & Diisign udfører reparationer, modifikationer og unika opbygninger efter ønske og tilbud, og kan ikke drages til ansvar for eventuel frafald af anden garanti på de bearbejdede emner.

Yderligere omkostninger såsom samling, transport osv er ikke omfattet af garantien.  

Håndtering af personlig data: Af hensyn til fremtidig garanti på vores arbejde, gemmen mailkorrespondance sendt til Carbon-rep vedrørende konkrete arbejdsopgaver, ligesom vi ved modtagelse af emner, anmoder om telefonnummer som direkte kontakt. Hermed giver Kunden tilladelse til at vi registrerer disse oplysninger i forbindelse med den konkrete sag.

Vi forbeholder os ret til at afvise modtagne emner, hvor skaden afviger væsentligt fra det opgivne.

Evt. forsendelsesudgifter betales af ejer/kunde. 

Ofte stillede spørgsmål

 

 

Bliver reparationen lige så stærk som før skaden?

Ja. Vi benytter i store træk samme teknikker som fabrikkerne, hvor cyklerne bliver fremstillet og reparationsområderne får maksimal kontakt med de oprindelige fibre.

Bliver reparationen usynlig?

Nej, men tæt på. Vi har i sagens natur ikke støbeforme, så alle overflader bliver slebet i facon og efterfølgende overfladebehandlet, så de kommer så tæt på originalen, som det kan lade sig gøre. Der er stort set aldrig nogen ændring i faconen.

Hvordan skal jeg indlevere cyklen?

Alle vores arbejdsgange er baseret på helt afmonterede rammer, hvilket også omfatter forgaffel, sadel og drivlinje.

 

Afmontering skal ske af hensyn til håndteringen under slibning, opbygning, ved bagning og i sprøjtekabinen, men også af hensyn til lejer, som helst ikke skal have carbonstøv. Selve lejet kan vi lukke af med specielle afdækninger, hvilket kun kan lade sig gøre, når fx kranksæt er afmonteret.

Derudover må der ikke komme olie eller fedt på vores værksted og i nærheden af de åbne carbonfibre.

 

Så afmonteringen har med andre ord ikke noget at gøre med, hvor på rammen skaden er placeret. Og så er det billigere at sende en afmonteret ramme :-)

Vi kan afmontere for kr. 575,- pr påbegyndt time. Det samme gælder, hvis vi skal afmontere for at kunne besigtige en skade.

Kan jeg få min ramme repareret og leveret uden lak?

 Nej, Carbonfibre skal altid overfladebehandles, og vi vil ikke risikere, at andre sliber for meget i strukturen, så styrken bliver nedbrudt.

Kan jeg få reparationen hurtigere igennem end det, der står i tilbuddet?

Ja, mod et hastetillæg til overarbejde er det muligt at kappe nogle dage af, men vi kan ikke gå på kompromis med de mellemliggende hærdetider.

Kan man også reparere hjul?

Ja, i nogle tilfælde, men ikke alle. Det er afhængig af skaden. Hjulet skal både ende med at være stærkt, i balance og have en optimal bremseflade. Hvis ét af disse punkter ikke kan opfyldes, vil vi sige nej til opgaven, af hensyn til din sikkerhed.

Jeg er styrtet, men kan ikke se nogle skader. Kan I gennemlyse den?

Vi kan teste cyklen i testbænk, endoskopi og ekstern visuel gennemgang, samt styrketest af gaffelben. En cykelramme er pga trykposer i fabrikationsformen ikke hel glat indvendigt, og det er derfor ikke muligt at registrere brud via røntgen eller andre gennemlysninger. 

Reparerer I andet end cykler?

Ja, vi reparerer også dele til MC, racerbiler, både, fly og alt andet, der er fremstillet af kulfiber eller kevlar.

Kan I reparere mens jeg venter?

Ja, hvis du venter længe nok :-) En carbonreparation kræver flere forskellige processer og mellemliggende hærdninger, så det er desværre ikke en over-night process. Ved tilbudsgivning og indlevering bliver du oplyst om reparationstid, da det også afhænger af aktuel ordremængde.

Kan jeg få min ramme lakeret helt om hos jer?

Nej. Desværre er der en del rammefabrikater på markedet, som indeholder slipmiddel-/silikonerester som ikke er forenelig med de laktyper, som er tilladt her. Det giver derfor ikke et optimalt resultat og vi har derfor fravalgt heloplakering af emner, vi ikke selv har støbt. Hvis du vælger at få rammen lakeret et andet sted, skal du være opmærksom på, at carbonemner ALDRIG må sand- eller glasblæses. Hvis der slibes ind til fibrene, mister rammen sin oprindelige styrke og egenskab.

Ordner I alt papirarbejde ved forsikringsskader?

Nej, Vi sender et tilbud som din forsikring skal godkende, du indleverer emnet til os, vi reparerer, du betaler til os og sender regningen til din forsikring, som refunderer beløbet ud fra de forsikringsbetingelser du har på den aktuelle police.

Carbon-rep & Diisign © 2012 • Høffdingsvej 32-34 • 2500 Valby

 

Copyright © All Rights Reserved